Ordliste

ORDLISTE
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V
A
Afdrift	Vinklen mellem sejlende og styrende kurs.
Affender	At placere oppustede plastikbeholdere eller bildæk mellem skib og kaj.
Agtergaster	Del af mandskabet, hvis plads under øvelser og arbejde er i agterskibet.
Agterhaler	Reb, der er bundet mellem agterenden af skibet og noget andet.
Agterhånd	1) At være i- at være tilbage med et arbejde 2) At stå i- , under et arbejde, st stå bagved andre.
Agterudsejlet	Et er medlem af besætningen, der ikke er mødt ombord før skibets afgang.
Amning	Aflæsning af dybtgående for og agter efter skala måler på stævn og hæk.
Anduve (at)	Sætte kursen på sømærke eller mærke i land.
Ankersjækler	De sjækler som sidder på ankerkæden. Også en betegnelse for ankerkædens længde.
Anløbskontrol	Kontrol af de skibe (last og papirer), som skal anløbe en havn.

B
Banjer	Opholds/soverum for mandskabet i et orlogsskib.
Bardun	Tovværk (wire), der forstøtter mast eller stang agterefter og til siden.
Bekneb	At sætte i-, at komme i-, f.eks. at kile tovværk fast.
Beknibes	På den løbende af torvet, eller en taljebøjler, at stikke den halende part imellem eller under en af de andre parter, så den stopper for blokken.
Bestik	At føre-, at beregne gissede (formodede) plads ved hjælp af styrende kurser, afdrift, strøm og sejlende distance.
Bjærgemærs	Redningskrans forbundet til stage med flag, flyder og vægt.
Boarding	At gå ombord.
Bord	Planke i træskibsside.
Bov	Skibsside, ved stævnen.
Bugt	Er en enkelt omgang (ring) af en opskudt (opkvejlet -opringlet) tovende.
Bådsmandsstol	Bræt forsynet med firgrenet hanefod. Stikkes på topjollet (fald). Beregnet til folk, der skal arbejde til vejrs ilængere tid.

D
Davider	Kraftige bomme til udsætning af fartøj.
Dreje bi Dreje til	At stoppe farten ved at løbe fartøjet op i vinden. Eller dreje under (ligge underdrejet), siges man at gøre, når vejret er så hårdt, at man med mindst fare må tage søen på en af bovene for at undgå for svære påvirkninger på skibet.
Drivpose, drivanker	Kegleformet sejldugspose, anbragt i søen foran for fartøjet. Medvirker til at holde stævnen op mod søen.
Dræg	Lille fartøjsanker med 4 faste flige 90° fra hverandre.
Dræg	Anker, med fire flige, hvoraf to bevægelige.
Duc d'Albe	Fortøjningspæl i havnebasssin (ikke på kajen).
Dug	Bredde af sejldug eller flagdug (normalt ca. ½ m) Et flags størrelse angives i duge, f.eks. 3 ½ dugs flag.
Dugter	Flere sammensnoede dugter danner en trosse.
Duvning	(At duve), skibets drejning om en vandret tværskibsakse.
Dønning	Sø efter storm, intet bråd.
Dørken	"Gulvet" om læ.

F
Fald	Tovende til at hejse i, f.eks. flagfald, signalfald, fokkefald.
Falde af	Dreje væk fra vinden, modsat at luve.
Fange en ugle	Det uheld, der kan ske en roer, når han ikke kan få sit åreblad ud af vandet.
Fare	1) At fare til søs 2) En tovende farer, d.v.s. f.eks. gennem en blok. 3) Et stykke inventar farer, d.v.s. opbevares et bestemt sted.
Fast	Ordre til at tørne (sætte) f.eks. en trosse fast om en pullert.
Favn	= 3 alen = 1,884 m. Engelsk favn = 1,829 m.
Flot	Siges et skib at være, når det efter at have været grundstødt atter flyder.
Forhånd, i-	Siges dækshøjden over vandet, målt på skibetssiden ved middelpantet fra hoveddækkets overkant til vandlinien.
Fribord	Er dækshøjden over vandet, målt på skibssiden ved middelpantet fra hoveddækkets overkant tiol vandlinien.

G
Gat	Spidsgattet - rundgattet. Form på et skibs agterende.
Gire	Ikke at holde støt kurs f.eks. ved dårlig styring, slingerage eller tilsigtede drejninger.
Glas	At slå, tidsangivelse ombord ved slag på skibsklokken. Stammer fra tiden, da man anvendte timeglas. Hvert slag = ½ time.
Gods	Tovværk (wire) i rigning, stående eller løbende.

H
Hale ud	At ro kraftigt til.
Hellegat	Mindre rum om læ, beregnet til stuvning af inventar eller forbrugsgods.
Holde af, for vinden	D.v.s. falde således at vinden får større indfaldsvinkel i sejlene.
Holde nede på	At styre henimod.
Holde søen	Vil sige at gøre land, d.v.s. forblive til søs.
Hækjolle	Jolle, der er hejst i to agterud vendende davider.

J
Jolle	1) Mindre fartøj 2) Tovende i mastetop (topjolle) til mindre vægte.

K
Kabys	Skibets køkken
Kalfatre	At drive værk (uspundet tjæret hamp) med kalfatrejern ned i nådderne mellem dæksplankerne eller mellem bordene i klædningen for at skabe vandtæthed.
Kapsejse	Kæntre.
Kasteblok	En vejviserblok, der kan åbnes i den ene side.
Kimning	Horisont, linien hvor himlen og hav mødes.
Kinker	En snoning, deformering af trossen, som ikke kan udredes.
Klyds	Åbning i skibssiden, hvorigennem ankerkæde eller trosse farer.
Klæde	At omvikle tovværk (wire) med tyndere linie (sejlgarn, kabelgarn eller skibsgarn) for at beskytte en splejsning. En klædekølle (eller piggeronne) bruges som værktøj.
Knob	1) Stik (knuder). 2) Fart, d.v.s. sømil (sm) i timen (sm/t). Se også siden med Knob & Stik
Kordeler	Del af tovværk. Eks. i et 3 slået tovværk er der 3 kordelere.
Krap sø	Høj, kort sø.
Kistebænk	Møbel i form af kiste, der samtidigt er indrettet som sideeplads.

L
Laste	Indtage ladning.
Lejder	1) Trappe (stige) 2) Stage, hvorpå sejlets tøjerter vandrer under et stagsejls hejsning.
Ligge	1) - an, kurs på kompasset, 2) - på næsen (hælen), ligger for dybt for (agter), 3) - på ret køl, ikke have slagsside, 4) - på svaj, at ligge til ankers eller i bøje, således at skibet frit kan dreje for vind og strøm, 5) - strømret, at have strømmen ret forind uanset vindretning, 6) - vindret, have vinden ret forind uanset strøm.
Lodde	Måle vanddybden ved hjælp af håndlod, dybdemåler eller ekkolod.
Logge	At måle skibets fart gennem vandet ved hjælp af håndlog, patentlog eller elektrisk log.
Losse	At udtage last (lastning) af skibet.
Luvart	Vindsiden, modsat læ.
Læ	Læsiden eller inden døre.
Lænse	1) At pumpe læns, tømme en last eller tank for dens indhold 2) At løbe for vejret, at lænse for takkel og tov (uden sejl) vil sige tage vind og sø agterind.
Lønning	Overkant af skanseklædning. På mindre fartøj øverste vandrette planke på skibssiden.
Låring	Skibsside i agterskibet.

M
Moring	Hvirvelbøjle, anvendes ved ankring med 2 ankre for at forhindre tørn i kæderne.
Muse	1) At sikre en sjækel mod at opgå sig ved at bændsle med tynd line mellem pindens øje og sjækel. 2) At sikre hage mod at hugge sig ud ved at bændsle med tynd line mellem hagens nøb og nakke.

N
Natte dæk	At væde trædæk. Gøres i stærk varme for at dækket ikke skal ødelægges og for at mindske temperaturen om læ.
Nok	Yderst ende af et rundholt.
Nåder	Mellemrum mellem planker eller bord.

O
Opgå	At fire, at slække, at kaste los (løsne en ende).
Overhale	1) En tovende vil sige at hale modsat retning af den, man lige har halet i. 2) Indhente et andet skib.
Overhaling	En pludselig og hurtig krægning af skibet.

P
Praje	Anråbe.
Pullert	To cylindriske jernstøtter anbragt på dækket i borde i begge sider, for og agter, hvorpå trosser sættes fast.

R
Rankt	Er et skib, der ved en lille kraftpåvirkning krænger over.
Ride for ankrene	Gør et skib, når det af sø, vind eller(og strøm holdes i bevægelse på en sådan måde, at det tørner i ankerkæderne (ride hårdt, mageligt, en storm af).
Rundholt	Mast, rå, bom af træ.

S
Skalke	At overdække luger og skylighter med kapper og fastholde disse med skalkjern og skalkekiler for vandtæthed eller blding.
Skanddæk	Kraftig træplanke lagt iborde.
Skibsmandsgran	Fremstillies af kabelgran tjæret eller hvidt.
Skot	Væg.
Skrænse	Fire småt, f.eks. på stivhalet (tot) trosse.
Skyde op	Retslået og kabelslået tovværk skydes op med solen.
Slagpøs	Sejldugspose med line, anvendes til at tage søvand op med.
Slange (at-)	At skyde en trosse op i slangebugter.
Slingregrej	Trærammer anbragt på skaffeborde. Skal under slingerage forhindre skaggegrej i at gå på dørken.
Slipperhage	Anordning, indretning der f.eks. kan fastholde og slippe en kæde.
Slipperstik	Knob med beknebet tramp, der hurtigt kan opgås.
Slæbet	Et eller flere bugserede skibe med deres slæbetrosser.
Slæk	Løst, modsat stiv, tot.
Slæk op !	Giv los.
Smerte	Bevikle tovværk med sejldugsstrimler for at konservere dette i forbindelse med trensning og klædning.
Smul	Søen er -, smult vande, d.v.s. ubetydelig eller ingen sø.
Springe læk	Vandfyldes efter at f.eks. en nagel under vandlinien er slået ud.
*Stik!*	Fir!
*Stik ud!*	Fir los!
*Stjert*	Kort tovende, fastgjort til kovs, blok eller en anden tovende.
*Stormlejder*	"Rebstige", anvendes under hårdt vejr, hænges udenbords, for- færdiges af klædt wire og trætrin.
*Styrlastighed*	Dybtgående for og agter afvigende fra den normale vandlinie.
*Stævnrør*	1) Rør, hvori skrueakslen drejer, 2) Torpedorør i stævnen.
*Surre, binde*	Bændsle
Svaj, ligge på	D.v.s. at skibet ligge til ankers eller fortøjet i bøje uden agterfortøjning.
Svajerum	Den plads, skibet behøver for at svaje om sit (sine) ankre (radius = kæde + skibslængde).
Sy	At sy med en smækker ende, at iskære flere slag f.eks. mellem to kovse.
Sømil	1.852 meter.

T
Takelage	Skibets rundholter, stående og løbende gods.
Takling	Bevikling af sejlgarn (kabelgarn etc.) om tampen af en trosse for at forhindre denne i at slå sig op.
Tamp	Yderste frie ende af tov eller en kæde.
Ters	Kort rundholt af træ eller jern til brug ved fortøjning i ring.
Tot	At holde stramt
Tørn	Tørn (kinke) i en trosse (wire), d.v.s. forkerte bugter, i urede. (Tage tørn) Lave rundslag om et krydsholt for at stoppe tov eller lignende.

U
Underdrejet	At ligge-, "at dreje til". Skibet bringes i dårligt vejr til at ligge i en sådan stilling i forhold til søen, at det ligger bekvemt og sikkert samt tager så lidt sø over sig som muligt.

V
Vant	Svære jernwirer, der forstøtter masten til siderne.
Varpe	At trække sig fri.
Varpanker	Anker til at trække sig fri med.
Vindøjet	Den retning, hvorfra vinden kommer.
Vel!	Tilstrækkeligt! Nok! ("vel roet", "vel i maskinen").

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V

[Startside] [Op]