oversætteren her
Samuel F.B. Morse er den mand der for mere end 150 år siden fandt på det meget benyttede kommunikationssystem med prikker og streger - morsealfabetet.
Samuel F.B. Morse er den mand der for mere end 150 år siden fandt på det tidligt meget benyttede kommunikationssystem med prikker og streger - morsealfabetet.
Hvem var Morse egentlig?
Der er vel ikke mange amatører, der ikke kender navnet Samuel Finley Breese Morse. Den 27. april 1791 så han for første gang dagens lys i Charlestown i staten Massachusette i USA. Samuel's fader beklædte en høj stilling i de amerikanske samfund, og han var forfatter til den første amerikanske geo- grafibog. I 1798 blev Samuel sendt i en skole, der havde navnet Philips Academy. Lektionerne, der omfattede elektricitet, facinerede ham, men den største interesse udviste han dog ved tegning. Den 15. juli 1811 rejste Samuel til London for at studere kunst. Rejsen varede 22 dage på det tidspunkt, og da han nåede frem skrev han til sin moder "Jeg ville ønske, at jeg kunne kommunikere noget hurtigere", og han forsatte "men tre tusinde mil når man ikke sådan over et øjeblik, og vi må vente fire lange uger, før vi hører fra hinanden".
En fremragende kunstmaler
Samuel blev en ganske fremragende kunst maler og blev kendt mange steder. Han malede f.eks. et selv portræt længe før hans telegrafapparat blev til noget. Morse vendte nu tilbage til Europa og rejste rundt i Italien, Schweiz, Frankrig og England. På en af sine rejser blev han facineret af det franske semafore kommunikationssystem. Han så de høje tårner, hvor der øverst var en semafor (det er ligner mest af alt to pile der sider på en tværbom, de to pile kan dreje rundt og det kan tværbommen også). Tårnene stod i en afstand af 24 km. En dag var det tåget og det optiske system kunne ikke bruges. Morse begyndte nu at spekulere på, om elektriciteten måske kunne benyttes i er kommunikationssystem.
Morse vender tilbage til USA
I oktober 1820 vendes Morse tilbage til USA, og en aften om bord var der en passager, der talte om elektricitet og forklarede lidt om en elektromagnet. Her fik Morse den ide, at man kunne benytte elektriciteten til at viderebringe meddelelser. Under hele hjem ture var han nu optaget af sin ide om et elektrisk meddelelsessystem.
Det første telegrafiapparat
I løbet af kort tid havde Morse
lavet sit første telegrafapparat. Det bestod af almindelige gangbare materialer. Han
benyttede blandt andet en ramme. Det hele virkede efter hensigten. Resten af verden
ignorerede dog hans opfindelse, og det kneb meget med penge.
1835 blev Morse udnævnt til professor ved maling og skulptere ved Universecity of the
city New York. Hans løn var dog så ringe, at han spiste og sov i klasseværelset. Han
indstillede til sidst sit arbejde med at male og skærpede sin interesse for et
telegrafsystem. Han måtte selv skaffe sig de fornødne mate- rialer til eksperimenterne.
På den tid havde man ikke elektriske ledninger, som han kunne købe. Han anskaffede sig
derfor nogle lange tråde, som han forbandt med hinanden, hvorefter han isolerede dem med
bomuldsstrimler.
Den første demonstration
I efteråret 1837 holdt Morse sin første demonstration. Han trak adskillige kilometer trådt rundt i sit klasseværelse. Han inviterede velhavende forretningsfolk, i håb om at de ville investere i et kommende telegrafsystem. Ikke en eneste synes dog at være interesseret for Morse's system.
Det var den unge mand Alfred Vail. Hans fader ejede en fabrik for produktion af jern- og messingpro- dukter. En anden var Leonard D. Gale. Alle tre rådførte sig nu hos videnskabsmanden Joseph Henry (det er ham der har lagt efternavn til benævnelse af spoler), og sammen begyndte de nu at udvikle et tele- grafapparat. Morse begyndte at udvikle et system med prikker og streger, som skulle markere alfabetet. Det mest benyttede bogstav var et "E", det blev der sat med en prik, mens et "T" var en streg.
Morse beder om penge
I de næste seks år anmodede Morse den amerikanske kongres om penge, så de kunne afprøve telegraf- apparatet, men hver gang fik de afslag. Morse rejste nu til England og Frankrig, men ingen var interes- seret i hans opfindelse. Af nød måtte Morse derfor igen begynde med at undervise i maling af billeder. Han begyndte også med at tage billeder efter "Daguerreotypi" metoden. I oktober 1842 begyndte han med en vældig annoncekampagne i aviser i New York, hvor han inviterede folk til at overvære telegrafap- paratet i funktion. Morse havde selv smurt 3,2 km tråd med tjære og ombejlede den med tøjstrimler og gummi. Aftenen før demonstrationen hyre Morse en mand til at ro tværs over havnen i New York med tråden. To personer stod på den anden side af havnen, og Morse prøvede det hele, og det virkede.
Fiaskoen
Den næste morgen havde nogle fiske dog revet tråden op, da de ikke vidste, hvad den skulle bruges til. Demonstrationen måtte derfor aflyses, og folk kaldte Morse for en løgner og svindler. Morse var nu meget bedrøvet og nedbøjet. Han anmodede endnu flere gange kongressen om penge, men fik afslag hver gang. Dog troede han stadig på, at hans opfindelse ville blive til gavn for millioner af mennesker. Så pludselig dukke en ven til ham en morgen op og lykønskede ham. Ved midnatstid havde man i kongres- sen endnu en gang stemt om Morses ansøgning, og denne gang var der en overvægt på seks stemmer til fordel for Morse.
En telegraflinie anlægges
I de næste måneder lagde Morse og hans partnere en telegraflinie mellem Baltimore i staten Maryland og Washington D.C. Om morgenen den 24. maj 1844 sad Morse i et lokale i de Forenede Staters Højesteret. Herfra telegraferede han sætningen "What had God wrought!". Sætningen blev modtaget i Baltimore, og det var vendepunktet med hensyn til Morses telegrafsystem.
